David Baldacci
Sindrige kodesystemer i ældgamle bøger, en morder, der samler på trofæer fra sine ofre, en kasinokonge, der bliver fuppet og fire excentriske mænd, der vil afsløre konspirationer mod USA er hovedingredienserne i amerikanske David Baldaccis nye roman.
Den tidligere CIA-agent og lejemorder, Roger Seagraves, lever af at samle statshemmeligheder og sælge dem for højeste bud. Kommunikationen mellem ham og køberne foregår via et sindrigt kodesystem i de ældgamle bøger på Kongressens bibliotek, hvor fupmageren Annabelle Conroys eksmand arbejder sammen med Caleb Shaw, der er medlem af Kamelklubben - en klub, som består af fire excentrikere, der har viet deres liv til at afsløre konspirationer mod USA.
Da Annabelle Conroys eksmand opdager, at noget er galt på biblioteket, bliver han myr-det, og Caleb Shaw skal ifølge afdødes testamente tage sig af hans enormt værdifulde bogsamling. Annabelle Conroy og de fire medlemmer af Kamelklubben beslutter sig na-turligvis for at sætte efter morderen og finde ud af, hvad der driver ham. Og så går det over stok og sten ...
David Baldacci er blandt andet kendt for sine romaner Splitsekund, Dødens time, Vinderen, Afsløring og På højt plan. Læs mere om forfatteren og hans romaner på www.baldacci.com
Fakta om bogen
Titel: Samlerne
Originaltitel: The Collectors
Oversættelse: Henrik Enemark Sørensen
ISBN.: 978-87-11-29317-1
Forfatter: David Baldacci
Omfang: 416 sider
Indbinding: Hardcover m. smudsomslag
Pris: 249 kr.
Forlag: Aschehoug
Udkommer torsdag den 10. maj 2007
 |
