Livstilsguiden


Tandlægecenter Svanen

Traditionel og holistisk tandbehandling i trygge omgivelser

 Det skal være en positiv oplevelse at besøge sin tandlæge. Derfor har vi gjort meget for at skabe en god stemning i nogle rare og hyggelige omgivelser på klinikken. Vores venteværelse er indrettet som dagligstue og holdt i varme farver, med vand, kaffe, te, aktuelle blade og aviser til fri afbenyttelse. I de forskellige behandlingsrum, er der installeret videoudstyr, så man som patient selv kan følge med i den individuelle tandbehandling.

Vi tror på, at god information skaber tryghed, og derfor har vi udarbejdet vores egne informationsmaterialer.  Heri fortælles der lidt om forløbet i forbindelse med forskellige behandlinger, og om hvordan du som patient skal forholde dig efter f.eks. rodbehandlinger, indlæg, kroner og broer, operationer, implantater, nye stifttænder mm.

Det er dine tænder, og de skal helst holde hele livet
Tænder skal helst holde hele livet, og derfor gør vi meget ud af forebyggelse og langsigtet behandling, der kan bevare de faste tænder. Vi bruger overvejende tandfarvede fyldningsmaterialer, som er et stærkt og fleksibelt materiale at arbejde med, og som giver et flottere og mere rent udseende af tænderne.

Vi udfører selv så godt som alle behandlingsformer og udnytter de nyeste behandlingsmuligheder. Da mange mennesker lider af tandlægeskræk, har vi endvidere indført en speciel beroligende bedøvelsesform, der gør det mere behageligt at være patient. Vi har udstyr, så vi kan lave tandopbygninger og porcelænsplomberinger, mens du venter. Vi kan udføre tandoperationer og indsætte implantater, og vi har vores egen narkoselæge tilknyttet klinikken. Endvidere har vi tandplejere ansat til at udføre tandeftersyn og tandpleje, så vores tandlæger kan koncentrere sig om vedligeholdelse og behandling af tænderne.

Det giver vi garanti for
Vi har naturligvis også garanti på det arbejde, vi udfører. På rene keramiske kroner, fyldninger og indlæg giver vi fuld brugsgaranti i 5 år på materialefejl. Og under forudsætning af normalt brug (tygning) og regelmæssig kontrol her på klinikken, giver vi 10 års garanti på guld- og metalkeramiske kroner og indlæg. 

Læs mere på vores website - blandt andet om holistisk tandpleje.

Tandlægecenter Svanen  
Lyngby Hovedgade 27, 4.
2800 Lyngby  
Tlf. 45 88 96 88


Tip en ven

Tilmeld LivsstilsGuidens nyhedsbrevLivsstilsGuiden Læger & Tandlæger











LivsstilsGuiderne · Livsstils-Guiden.dk · Copyright © · All rights reserved